Sundheds-tjek: En anbefaling – skabt af German Road Races

Regelmæssig udholdenhedssport er en af de mest effektive måder til at forblive sund og rask. Samtidig er det med til at sikre et godt helbred langt op i alderen – hvis man dyrker sporten på den rigtige måde.

Du ønsker at deltage i en udholdenheds-konkurrence (5 til 10 kilometer, halvmaraton, maraton)? Arrangørerne af German Road Races beder alle løbere om at udfylde GRR-spørgeskemaet ift. deres helbred og være helt ærlige. Det gør de for at sikre dig den optimale start med fysisk aktivitet samt for at undgå mulige sundhedsfarer.
Hvis du har svaret ”ja” på et eller flere spørgsmål, anbefaler vi dig en
sportmedicinsk-kardiologisk undersøgelse før du begynder at træne regelmæssigt deltage i konkurrencer.
Vær venligst opmærksom på, at træningsomfanget også har indflydelse på din form og udgør en sundhedsmæssig relevant faktor. Således bør du fx mindst forberede dig målrettet i 1,5 til 2 år på at deltage i et maraton. GRR forventer, at alle løbere i høj grad selv tager ansvar: ”Du har selv ansvar for din egen sundhed, så pas på dig selv og vær forsigtig”, siger de GRR-ansvarlige.
Vi forventer at du besidder en høj grad af ansvarlighed overfor dig selv.
GRR-spørgeskema ift. sundhed*

  • Har en læge på et tidspunkt sagt til dig, at du har „noget med hjertet“ og anbefalet dig, at du kun dyrker sport når du er under medicinsk kontrol?
  • Er dit taljemål over 88 cm (ved kvinder) eller over 102 cm (ved mænd)?
  • Har du ikke dyrket sport gennem længere tid eller indtil for nylig (ca. 12 måneder)?
  • Har du i forbindelse med kontrol af blodtryk fået konstateret forhøjet blodtryk?
  • Er der blevet konstateret højt fedtindhold i blodet hos dig?
  • Har du sukkersyge?
  • Har du inden for de seneste måneder oplevet hurtig hjertebanken, åndenød eller smerter i brystet, enten når du har hvilet dig eller været fysisk aktiv?
  • Tager du medicin mod forhøjet blodtryk, hjerteproblemer eller problemer med åndedrættet?
  • Er du nogensinde blevet svimmel, eller har du været ved at miste bevidstheden, mens du har hvilet dig eller været fysisk aktiv?
  • Har du problemer eller sygdomme ift. bevægelsesapparatet, som kan blive værre hvis du er fysisk aktiv?
  • Hvornår har du sidst ladet dig undersøge af en læge ift. dine sportslige aktiviteter?

Dette er de aktuelle vurderinger som de førende læger og sportsmedicinske institutter i Tyskland har foretaget.
*skabt ift. de vurderinger som pt. eksisterer hos de førende læger og sportsmedicinske institutter i Tyskland.

Din sundhed er det vigtigste for os!
Udfyld venligst det lille GRR-spørgeskema ift. sundhed, og vær helt ærlig. Det er med til at sikre dig en optimal start på dit fysisk aktive liv og hjælper med at forebygge sundhedsmæssige farer.  Dataene underbygges videnskabeligt af det Tyske Sportsuniversitet (Deutsche Sporthochschule) i Köln. Efter at du er færdig med at udfylde spørgeskemaet, modtager du en evaluering af dine informationer.

Online-Check